GRATIS FRAGT PÅ KØB OVER 700,-
DANSK DESIGN OG PRODUKTION
FAMILIEDREVET VIRKSOMHED
14 DAGES FORTRYDELSESRET

Om os

Hvem står bag MKay Art?

Bag MKay Art og Woodborn står vi, Brian og MetteKirstine, som til dagligt danner par og bor sammen.
MetteKirstine har altid haft en kærlighed for at tegne og designe. Hun arbejdede i en årrække som rejsekonsulent, hvor hun rejste meget og studerede herefter første semester på bacheloruddannelsen i Kunsthistorie.
Brian er oprindeligt uddannet købmand, men har arbejdet 15 år som håndværker og projektleder i byggebranchen.

 

Hvordan startede MKay Art og Woodborn?

Vi kommer begge fra nogle små landsbyer og vi synes, at der manglede byplakater med de små byer i landet. Lidt i sjov, lavede MK en byplakat over sin egen barndomsby i januar 2019 - og herefter spredte det sig som ringe i vandet. Nabobyerne var også interesseret i en plakat med deres by. Én måned senere stiftede vi firmaet MKay Art, som driver sammen idag.
MetteKirstine gik fuldtid på firmaet i starten af 2020. I marts 2021 satsede vi hele butikken, da Brian startede på fuldtid efter 15 år på sin tidligere arbejdsplads. Woodborn opstod, da vi selv blev gravide i 2021. Vi ønskede at lave en unik fysisk fødselstavle.

 

Hvad er ideen bag byplakaterne?

Da MK stoppede på studiet i Aarhus og vendte hjem til Vestjylland, talte vi om forskellen på at bo i en stor by og en lille landsby. 
Vi stammer som sagt begge fra nogle små vestjyske ’’flækker’’, så vi kunne godt se en idé i at lave noget kreativt, som en slags hyldest til de mindre byer. Der findes utallige plakater i alle afskygninger over de store byer i landet, men man ser ikke så ofte plakater over en landsby med blot 500 indbyggere. Da vi startede firmaet i 2019 havde vi endnu ikke set nogle firmaer, som havde fokus på de små byer i landet. 
Siden da har vi udvidet sortimentet, så der også kan bestilles by-platter og andre ting til hjemmet.

 

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon eller e-mail, hvis du har spørgsmål!

 

Foto: Anders Trærup